København — 9. april 2026

valantic i Danmark leverede i 2025 et samlet stærkt resultat, drevet af solide væksttal og markant forbedret indtjening hos både VENZO og Inspari. De to selskaber, der begge er en del af valantic, står dermed endnu stærkere positioneret inden for AI, data, cloud, it-sikkerhed og komplekse digitale transformationer i det danske enterprise‑segment.

Højdepunkter fra årsregnskaberne

Inspari leverede i 2025 et resultat præget af konsolidering og mærkbart forbedret indtjening. Omsætningen steg 4% i forhold til året før, mens indtjeningen (EBITDA) på 25,8 mio. kroner svarede til en vækst på 19% på bundlinjen.

Hos VENZO steg omsætningen med hele 22% i forhold til året før. Samtidig forbedredes indtjeningen markant med godt 70% – svarende til en indtjening (EBITDA) på 38,2 mio. kroner.

2025 var samtidig VENZOs første fulde regnskabsår efter at være blevet en del af valantic i november 2024.

”2025 er det mest succesfulde år i VENZO’s 18-årige historie. Det er ikke mindst takket være vores dygtige medarbejdere, men det bekræfter mig også i, at markedet har brug for den kombination af dyb teknisk ekspertise og stærk eksekvering, som valantic i Danmark kan tilbyde,” siger Rikke Wümpelmann Juhl, CEO for VENZO.

Styrket markedsposition og fælles ambition

VENZO og Inspari har en fælles ambition om at gøre valantic i Danmark til den fortrukne partner i enterprise-segmentet for digitale forandringer – fra strategi til eksekvering. I særdeleshed omsætningen af AI fra ambition til skalerbar, sikker drift og målbar forretningsværdi. Det kræver både dyb forståelse for de enkelte teknologier – og evnen til at binde forskellige teknologier og forandringer sammen.

På tværs af VENZO og Inspari har 2025 været kendetegnet ved øget samarbejde blandt medarbejdere om fælles kundeprojekter, enterprise‑leverancer og serviceudvikling i valantic-regi.

”I vores branche er kompetencer i højere og højere grad selve produktet. Derfor investerer vi målrettet i at skabe et stærkt lærings- og udviklingsmiljø og sikrer samtidig, at vi er helt fremme teknologisk. Dette har også resulteret i, at vi har kunnet tiltrække en større talentmasse, også på seniorniveau,” siger Heino Vigsø, CEO i Inspari.

Udsigter til 2026

Efterspørgslen på sikre, datadrevne, AI-understøttede og cloudbaserede løsninger vokser fortsat, og begge selskaber går ind i 2026 med en forventning om fortsat vækst. Med en styrket finansiel position, skalerbare leverancemodeller og et endnu tættere integreret europæisk samarbejde har valantic i Danmark dannet et stærkt fundament for næste vækstperiode.

 

Yderligere information

For spørgsmål eller forespørgsler om årsrapporterne, kontakt venligst:

Peter Lemmich
Tlf. +45 28409943
ple@venzo.com

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Skriv dit spørgsmål eller din besked nedenfor. Peter eller Katrine vender tilbage hurtigst muligt (typisk inden for 1-2 timer).