To nye kollegaer søges til it-support og lettere it-drift

VENZO søger to it-supportere med opstart hurtigst muligt. Brænder du for dit fag, og har du lyst til at supportere slutbrugere og it-installationer? Så er det måske dig, vi søger. 

Om stillingen
Du vil blive del af et team på fire personer, som skal supportere slutbrugere og it-installationer for en attraktiv kunde i Storkøbenhavn. Teamet håndterer opgaverne on-site hos kunden.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og arbejdstiden vil hovedsageligt ligge på hverdage mellem kl. 7 og 17. Herudover skal du påregne at have telefonvagt om aftenen/natten/weekenden ca. hver fjerde uge, idet kunden har adgang til telefonsupport 24 timer i døgnet.  

Dine opgaver vil bl.a. indeholde:

  • Slutbrugersupport via telefon og remote desktop
  • Eskalering af problemer til VENZO’s 2nd line support samt til tredjepartsleverandør
  • Fremstilling og opdatering af user guides, FAQ’s og solution guides 
  • Face-to-face support af slutbrugere, herunder med brug af it-udstyr samt it-installationer som f.eks. AD og VPN
  • Oprettelse/ændring/nedlægning af brugere i en bred vifte af systemer, primært Microsoft-produkter
  • Distribution af software til arbejdsstationer
  • Vedligehold af og problemløsning i forbindelse med brug af av-udstyr
  • Installation og vedligeholdelse af kundens arbejdsstationer.

Om dig

Du er it-supporter og har gerne en uddannelse som datatekniker eller lignende. Det er endvidere en fordel, hvis du er ”Microsoft Professional” certificeret. Du har minimum fire års erfaring med first line support af slutbrugere samt bred erfaring med problemidentifikation og problemløsning inden for ovenstående områder. Erfaring med driftsopgaver i forbindelse med it-infrastruktur vil blive set som et plus, men det er ikke et krav. Du er flydende i dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.

Om VENZO

Som ansat i VENZO kan du se frem til et spændende og selvstændigt job med en bred kontakt til hele VENZO’s organisation. Kulturen er ung og dynamisk med en uformel og direkte omgangstone – og du vil i høj grad få mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og stillingen. Derudover lægger vi stor vægt på, at du løbende udvikler og styrker dine kompetencer, da det er afgørende for VENZO at fastholde et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere. Lønnen afspejler dine kompetencer.

Søg jobbet

Hvis du mener, det er dig, vi leder efter, og at du har det, der skal til for at blive en del VENZO – så kontakt os nu! Send din ansøgning til os på ny-it-supporter@venzo.com. Du er også meget velkommen til at skrive til Caroline Rugaard på cru@venzo.com, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen.

Vi holder løbende samtaler. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hos VENZO tager vi udgangspunkt i din virkelighed, når vi designer og udvikler din it-infrasstruktur. Og vi følger med, hvis din virkelighed skifter...

Denne hjemmeside anvender cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Acceptér og luk