VENZO A/S imødekommer kundernes ønsker og satser på cloud-baseret it-drift

VENZO A/S har de seneste år haft en strategi om at kunne tilbyde kunderne rene cloud-baserede driftsydelser som supplement til selskabets traditionelle hostingbaserede driftsydelser. Udviklingen er dog gået hurtigere end forventet, og VENZO A/S oplever nu en markant stigning i efterspørgslen efter cloud-baseret it-drift:

Adoptionsraten hos vores kunder har været langt højere end forventet, og vi er glade for den modtagelse, vores cloud- og driftskoncepter har fået. Transformationen mod VENZO A/S’ cloud-platform er sket meget hurtigere, end vi havde forventet, og konsekvensen er, at vi allerede nu vælger at omprioritere vores driftsressourcer til udelukkende at fokusere på cloud services”, siger Lars Rechter, Administrerende Direktør i VENZO A/S.

Den store interesse for rene cloud-løsninger vidner om, at kunderne er blevet langt mere modne i forhold til cloud-teknologi, når deres nuværende it-systemer skal skiftes, udbygges eller suppleres:

Vi oplever en markant større efterspørgsel fra vores kunder på rene cloud-løsninger, og vores ambition er at bygge et driftskoncept, der understøtter en ren Microsoft Azure cloud-strategi. Sideløbende med opbygningen af vores datacentre har vi modnet vores Microsoft Azure platform, så vi i dag kan tilbyde de samme muligheder for it-outsourcing og drift via vores rene cloud-platform. Det ligger også mere i tråd med den softwarebaserede tankegang, der historisk set kendetegner vores kerneforretning”, siger Dennis Meldhedegaard-Nielsen, bestyrelsesformand i VENZO A/S.

Som led i denne udvikling har VENZO A/S valgt at frasælge forretningens hostingbaserede driftsydelser fra egne datacentre, der hidtil har ligget under VENZO Hosting A/S som en selvstændig forretningsenhed i VENZO Gruppen.

De driftsaktiviteter, der indtil i dag har ligget under VENZO Hosting A/S, fortsætter som hidtil. Dog bliver det under et nyt navn, men der vil naturligt være et fortsat uændret tæt samarbejde med VENZO Hosting A/S omkring levering af datacenterydelser for eksisterende og nye kunder.

Aktionær og investor Frank Mortensen har også valgt at træde ud af ejerkredsen og overdrage sine aktier:

Min primære opgave i VENZO Hosting A/S var at styrke selskabet som selvstændig enhed og som førende hosting udbyder på det danske marked. Med den nyligt sammensatte ledelse, der i dag tager hånd om driftsaktiviteterne ud af egne datacentre, ser jeg den opgave som veludført. Derfor er det også helt naturligt for mig at træde ud af selskabet nu og i stedet fortsætte mit engagement i de øvrige dele af VENZO Gruppen, hvor der fortsat ligger et stort potentiale for udviklingen af rene cloud-ydelser”, siger Frank Mortensen, tidligere aktionær og bestyrelsesmedlem i VENZO Hosting A/S.

For yderligere oplysninger kontakt:

Dennis Meldhedegaard-Nielsen, Bestyrelsesformand, VENZO A/S
Tlf. +45 30 77 77 77 eller e-mail dni@venzo.com

Lars Rechter, Administrerende Direktør, VENZO A/S
Tlf. +45 29 12 51 25 eller e-mail lre@venzo.com

Hos VENZO tager vi udgangspunkt i din virkelighed, når vi designer og udvikler din it-infrasstruktur. Og vi følger med, hvis din virkelighed skifter...

Denne hjemmeside anvender cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Acceptér og luk