VENZO styrker sit fokus på Cloud og AI med lanceringen af VENZO.nxt

VENZO.nxt er et nyt selskab i VENZO Gruppen og et resultat af VENZO’s strategiske satsning på cloud og digital innovation. Fokus for det nye selskab vil være at skabe værdi for kunder ved brug af de nyeste teknologier, som cloud-platformen kan tilbyde. Med en helt ny og banebrydende tilgang til cloud-drift samt dybe kompetencer inden for deep learning, vil VENZO.nxt kunne dække alle aspekter af Cloud, fra infrastruktur til innovation.

Med etableringen af VENZO.nxt ønsker vi at specialisere os endnu dybere inden for Microsoft Azure og den nye type løsninger og produkter, der ligger i og omkring platformen. VENZO’s positionering som cloud-leverandør bliver nu forankret i VENZO.nxt, og det nye selskabs primære opgave bliver at levere værdi til vores kunder ved brug af moderne teknologier. Konkret betyder dette et moderne driftskoncept samt digitale produkter. Vi mener, at Cloud giver vores kunder en lang række fordele, som også kræver nye måder at tænke drift og produktudvikling på. Vi oplever et voksende behov hos vores kunder for at modne deres it-forretning til at understøtte digital forretningsudvikling, og det er vi nødt til at rykke på”, udtaler Dennis Meldhedegaard-Nielsen, Chairman i VENZO Gruppen.

Til at lede og drive VENZO.nxt tiltræder Søren Luplau-Pagh, der ligeledes er medstifter og medejer af selskabet. Søren kommer fra en stilling som Senior Vice President og Head of IT Solution Services i NNIT og har en klar vision for det nye selskab:

VENZO.nxt skal gøre moderne cloud-teknologi tilgængelig. Selskabet er funderet i tankegangen om, at en moderne driftsplatform giver adgang til ny teknologi og nye muligheder for forretningsudvikling, mens digital forretningsudvikling omvendt er afhængig af en moderne driftsplatform, der er agil, skalérbar og fleksibel. Det er netop i dette spændfelt, at VENZO.nxt bliver til og opererer – med det ultimative formål at hjælpe vores kunder til at udnytte fordelene ved moderne cloud-teknologi i det omfang og tempo, der passer til deres virkelighed” siger Søren Luplau-Pagh, CEO i VENZO.nxt. 

Konkret kommer VENZO.nxt til at levere et moderne driftskoncept samt digitale tjenester ved brug af AI. Som Microsoft Cloud Platform Gold Partner vil VENZO.nxt primært operere på Azure platformen.

Det nye forretningsben i VENZO forener dermed VENZO’s to spor inden for cloud drift og cloud innovation, og i den forbindelse bliver det tidligere VENZO Innovate en del af VENZO.nxt. Tidligere Managing Director i VENZO Innovate, Christoffer McCarthy Mors, bliver således CTO i VENZO.nxt, hvor han fortsætter arbejdet med at drive digital transformation på Azure platformen.

VENZO Gruppen vil fremover bestå af VENZO’s kerneforretning, VENZO A/S samt VENZO Analytics, VENZO Secure og endelig VENZO.nxt.

Læs mere om VENZO.nxt

 

For yderligere information kontakt:
Dennis Meldhedegaard-Nielsen på tlf. +45 30 77 77 77 eller e-mail dni@venzo.com eller
Søren Luplau-Pagh på tlf. +45 20 28 56 73 eller e-mail slp@venzonxt.com 

VENZO.nxt skal gøre moderne cloud-teknologi tilgængelig. Selskabet er funderet i tankegangen om, at en moderne driftsplatform giver adgang til ny teknologi og nye muligheder for forretningsudvikling, mens digital forretningsudvikling omvendt er afhængig af en moderne driftsplatform, der er agil, skalérbar og fleksibel. Det er netop i dette spændfelt, at VENZO.nxt bliver til og opererer – med det ultimative formål at hjælpe vores kunder til at udnytte fordelene ved moderne cloud-teknologi i det omfang og tempo, der passer til deres virkelighed.

Søren Luplau-Pagh CEO, VENZO.nxt

Hos VENZO tager vi udgangspunkt i din virkelighed, når vi designer og udvikler din it-infrasstruktur. Og vi følger med, hvis din virkelighed skifter...

Denne hjemmeside anvender cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Acceptér og luk