Studentermedhjælper til kommunikation og marketing

Er du en skarp formidler, god til at vinkle en historie, og kan du sætte kommaer bedre end din dansklærer? Er du på hjemmebane på de sociale medier og nysgerrig efter konstant at udvikle dine kompetencer? Så er det måske dig, der skal være vores nye kommunikations- og marketingmedhjælper!

VENZO er et af Danmarks førende it-selskaber. For nogle måneder siden vandt vi prisen som ”Årets Microsoft Partner”, og i april måned holder vi 10 års fødselsdag – sammen med vores ca. 60 ansatte.

Lige nu søger vi en ny skarp studentermedhjælper til at bistå vores kommunikations- og marketingteam med at skrive og kvalitetssikre tekster, opdatere hjemmeside og producere indhold til vores sociale medier. Du får ansvaret for egne opgaver og direkte erfaring med at planlægge og udføre forskellige kommunikationsprojekter og marketingsaktiviteter – ligesom din fornemmeste opgave bliver at sørge for, at vores mange bolde lander, hvor de skal.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Nyheder – eksternt og internt
  • Korrekturlæsning – både kommercielt og teknisk indhold
  • Opdatering og vedligehold af hjemmeside
  • Redaktion af vores sociale medier
  • Grafisk opsætning og layout
  • Koordinering af marketingopgaver internt
  • Diverse ad-hoc opgaver.

Om dig
Du har et godt overblik og er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og emner, også selvom det til tider bliver meget teknisk, og måske lidt nørdet. Det er vigtigt, at du har et stort gåpåmod og har lyst til at være en del af forretningen. Da vi er et lille kommunikations- og marketingteam, der har meget travlt, skal du kunne arbejde selvstændigt og struktureret – og vi lægger stor vægt på, at du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver. Sidst men ikke mindst forventer vi, at du er perfekt til dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.

Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation, dansk, journalistik eller lignende – måske i slutningen af din bacheloruddannelse. Dog er det ikke et krav, så længe du er indstillet på at nørde tekster, sociale medier og kommunikation!

Om VENZO
Som ansat i VENZO kan du se frem til et selvstændigt og alsidigt studiejob. Du vil blive en del af en dynamisk og moderne it-virksomhed med en ung kultur og en direkte omgangstone. Du vil indgå i et team på tværs af kommunikation, marketing og salg med mulighed for at arbejde med mange forskellige typer opgaver, som du i høj grad selv vil være med til at planlægge og forme.

Din arbejdstid er ca. 15-20 timer om ugen, typisk fordelt over to hele arbejdsdage + nogle timer i løbet af ugen. Dit primære arbejdssted bliver på vores kontor i København. Du skal regne med at være fleksibel, og så lover vi til gengæld det samme, så du kan tage dine eksaminer i ro og fred.

Søg jobbet
Hvis det lyder som dig, vi har brug for, så send din ansøgning og dit CV til Katrine på kwo@venzo.com. Du er også velkommen til at kontakte Communications Officer, Katrine Wodschow på +45 3017 9283, hvis du vil vide mere.

Vi holder løbende samtaler og håber på en hurtig opstart. Vi glæder os til at høre fra dig!

Hos VENZO tager vi udgangspunkt i din virkelighed, når vi designer og udvikler din it-infrasstruktur. Og vi følger med, hvis din virkelighed skifter...

Denne hjemmeside anvender cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Acceptér og luk