Mød VENZO på Microsoft Ignite

Til maj afholder Microsoft dette års største Microsoft event – Microsoft Ignite – og VENZO stiller med et stærkt hold på intet mindre end otte mand.

Konferencen afløser de tidligere års TechEd, MMS samt teknologikonferencer – og med flere hundrede sessioner og talere samt mere end 20.000 deltagere, er det et must at deltage!

Fokus på konferencen er førende teknologier og trends, herunder bl.a. Cloud Infrastructure & Management, Productivity, Big Data, IoT, Unified Communications og Mobility. Konferenceprogrammet er sammensat, så det henvender sig til både teknikere, beslutningstagere og udviklere. Der vil derfor være rig mulighed for at netværke med de øvrige deltagere, heriblandt kunder, Microsoft specialister og partnere. 

Ignite afholdes i dagene fra mandag den 4. maj til fredag den 8. maj 2015 i Chicago. Om tirsdagen den 5. maj inviterer VENZO alle vores kunder, der er med på konferencen, til en netværksmiddag, hvor der også vil være deltagere fra Microsoft.

Kontakt vores CCO, Christian Petersen på chp@venzo.com hvis du skal med på Ignite og er interesseret i at deltage i middagen med VENZO.

Vi ser frem til en god og spændende uge – og vi forventer at vende hjem fuldt opdaterede på Microsofts cloud-vision og de nyeste teknologier og produkter med ny inspiration til at imødekomme vores kunders behov og ønsker.

Se også Microsoft Ignite, hvor du bl.a. finder hele programmet for konferencen.

Hos VENZO tager vi udgangspunkt i din virkelighed, når vi designer og udvikler din it-infrasstruktur. Og vi følger med, hvis din virkelighed skifter...

Denne hjemmeside anvender cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Acceptér og luk