VENZO vinder SKI-aftale

VENZO er blevet udvalgt som SKI-leverandør på den nye Rammeaftale 02.17 ”It-konsulenter”. VENZO vinder aftalen som del af et konsortium under navnet ”4VCRF-konsulenterne” bestående af VENZO A/S, Rehfeld Partners A/S, Formpipe Software A/S og Cloudeon A/S samt Omada Services A/S som støttende virksomhed.

02.17 SKI-Rammeaftalen dækker bredt inden for it-konsulentydelser og skal sikre, at det offentlige nemt kan indkøbe konsulentydelser med henblik på at få løst konkrete opgaver i kundernes it-miljø, bl.a. inden for it-infrastruktur, it-arkitektur, it-drift samt it-sikkerhed.

VENZO’s SKI-godkendelse er endvidere udtryk for, at VENZO er særligt udvalgt på baggrund af konkurrencedygtige priser og høj kvalitet – samt har indgående leverandørkendskab vedr. leverancer til stat, regioner og kommuner.

”Det er utrolig vigtigt for VENZO at være udvalgt SKI-leverandør. Vi har et tæt samarbejde med en lang række statslige institutioner samt danske regioner og kommuner, og det er netop aftaler som denne, der bidrager til, at vi kan opretholde og videreudvikle vores tætte samarbejde”, udtaler Christian Petersen, CCO og Partner i VENZO.

Rammeaftalen er trådt i kraft den 12. december 2017 og VENZO –  som del af konsortiet ”4VCRF-konsulenterne” – er blandt de 15 udvalgte leverandører, der tilsammen dækker aftalens 14 differentierede it-ydelsesområder. 

Læs mere om SKI 02.17: https://www.ski.dk/sider/udbud.aspx?aftId=02170017

Det er utrolig vigtigt for VENZO at være udvalgt SKI-leverandør. Vi har et tæt samarbejde med en lang række statslige institutioner samt danske regioner og kommuner, og det er netop aftaler som denne, der bidrager til, at vi kan opretholde og videreudvikle vores tætte samarbejde.

Christian Petersen CCO og Partner i VENZO

Hos VENZO tager vi udgangspunkt i din virkelighed, når vi designer og udvikler din it-infrasstruktur. Og vi følger med, hvis din virkelighed skifter...

Denne hjemmeside anvender cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Acceptér og luk