VENZO etablerer ny division med særligt fokus på Microsoft Azure

VENZO er stolte af at præsentere etableringen af et styrket fokus på Microsoft Azure. Under navnet ”VENZO Innovate” vil denne nye enhed yderligere positionere VENZO som Microsoft Cloud Partner, men samtidig også levere avancerede Microsoft Azure konsulentydelser og løsninger så som Internet of Things (IoT) og media services.

Den nye forretningsenhed, VENZO Innovate, vil blive drevet af Christoffer Mc Carthy Mors, der har flere års cloud erfaring. Inden han lancerede nye cloud offerings som Direktør for Cloud hos NNIT, var Christoffer Mors igennem 4 år ansvarlig for global forretningsudvikling for Microsoft Azure, herunder etableringen af Microsofts datacentre i Japan. Pr. 1 maj 2016 bliver Christoffer Mors ansvarlig for Microsoft Azure konsulentydelser og nye cloud løsninger i VENZO Gruppen:

Mange opfatter cloud som “Infrastructure-as-a-Service” (IAAS), men cloud repræsenterer faktisk et meget større teknologiskifte fra infrastruktur til platform”, udtaler Christoffer Mors. ”Man kan tale om, at cloud demokratiserer avancerede løsninger, der tidligere kun var tilgængelige for virksomheder med et betydeligt R&D budget. Løsninger som Internet of Things, device hubs, Machine Learnings, Stream Analytics og udvikling af web-scale applikationer kan nu transformeres til vigtige forretningsløsninger blot ved hjælp af et kreditkort og de rette kompetencer”, fortsætter han. 

Visionen med det nye VENZO Innovate er altså todelt: VENZO vil yderligere styrke sit fokus på Microsoft Azure med det mål at blive den foretrukne Microsoft Azure Partner på det danske marked:

”VENZO Hosting er allerede en anerkendt spiller på hostingmarkedet og som 1-tier Microsoft Cloud Solution Provider vil vi fortsat tilbyde Microsoft Online Services til vores kunder. Med dette nye initiativ bliver VENZO full-service Microsoft Azure partner, der leverer arkitektur, konsulentydelser og løsninger til vores kunder”, udtaler Dennis Meldhedegaard-Nielsen, Chairman i VENZO Gruppen.

For det andet vil VENZO Innovate bringe nye innovative løsninger til markedet i samarbejde med kunderne; løsninger, der anvender Microsoft Azure som fundament for nye forretningsmuligheder. Det kan være løsninger som forebyggende vedligeholdelse, instrumentering inden for sundhedssektoren eller ”smart facilities”:

Jeg er overbevist om, at der på tværs af alle industrier kan udvikles spændende løsninger, der enten øger værdien af eksisterende produkter eller som bringer helt nye produkter til markedet. Og det er præcis det, der er min mission med det nye VENZO initiativ fokuseret på Cloud Innovation”, siger Christoffer Mors.

For yderligere oplysninger kontakt:

Christoffer Mc Carthy Mors, Managing Director for VENZO Innovate, cmo@venzo.com, +45 2780 0880
Dennis Meldhedegaard-Nielsen, Chairman for VENZO Gruppen, dni@venzo.com, +45 3077 7777

Hos VENZO tager vi udgangspunkt i din virkelighed, når vi designer og udvikler din it-infrasstruktur. Og vi følger med, hvis din virkelighed skifter...

Denne hjemmeside anvender cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Læs mere

Acceptér og luk